Børnehuset Nørregros historie

Da Børnehuset Nørregro er grundlagt på baggrund af en sammenlægning mellem to traditionsrige  institutioner.

 

Skjolds historie:

 

Skjold startede i 1955 og er verdens ældste udflytterbørnehave

.

1950’erne var perioden hvor kvinder i større omfang kom ud på arbejdsmarkedet, hvilket medførte behov for børnepasning og hermed flere børnehaver.

 Nørrebro var i 50’erne en bydel med lejligheder, nogle bedre end andre og masser af små virksomheder og få byggegrunde eller plads til at oprette nye børnehaver.

 

Udflytter-ideen og hermed Skjold startede i realiteten som en nødforanstaltning for at få flere børnehavepladser til børnene på Nørrebro.

 

Søster Mary startede i datidens busser i 1955 med at køre børn fra Samuels Kirkes Krypt ud til den lejede spejderhytte ved Bøndernes Hegn ved Hareskoven.

 

Ved fornemt arbejde dels ved forretningsfører Bisgaard Larsen og vores første leder Anna Skjoldan blev Skjold i Lynge en realitet i 1973.

 

Tak til alle de personer, der har medvirket til det Skjold vi har i dag, til trods for at vi startede som en nødforanstaltning.

 

 

 

Læssøegårdens historie:

 

Daginstitutionen Læssøegården startede i 1970’erne, da institutionen Fredensgårdens Legested flyttede ind i det gule byhus i Læssøesgade 22.

 

Nørrebro kunne i 70’erne og 80’erne være et barskt sted at vokse op og Læssøgården blev i årtier et helle for mange børn og deres forældre.

 

Læssøegården var en institution, der blev kendt og berømmet for sine evner til at involvere forældre og lokalsamfund og inkludere børn med mange forskellige udfordringer.

 

I takt med at Nørrebro forandrede sig, ændrede Læssøegården sig også, men gennem alle årene har rummelighed og respekt for børn og forældre været hjørnesten i det pædagogiske arbejde.

 

Huset i Læssøesgade har også en historie at fortælle

 

Det er meget sjovt at forstille sig at der har været vognpark, med plads til 4 stk. automobiler i stueetagen gennem 2 store porte.

På 1. salen har der været stald og foderrum, med plads til 8 heste og adgang via en rampe.

På 2. salen/loftet ser det ud til at der har været værksted og vaskerum.

Det er meget sjovt at se, at der hvor spindeltrappen (brandtrappen) går op i dag, har der tidligere været døre med et kranspil i taget til at hejse foder, materialer osv. op på 1. og 2. salen.

Se vedhæftet tegning.

 

Download: Børnehuset Nørregro anno 1933 (pdf - 2,7 MB)